| Om Jomfruen |
|
Personer født i Jomfruens tegn er kritiske, systematiske og sætter pris på orden. De egner sig til alle mulige pligt-krævende erhverv, som indeholder elementer af gentagelse og kræver sans for detaljer. Jomfruen finder den største glæde i tilværelsen ved at lave orden af kaos. Kaos er for det meste andres måde at arbejde eller leve på. Jomfruerne opfattes ofte som zodiakens tørvetrillere, som altid skal kritisere og analysere andres liv og levned. De bliver fysisk utilpasse af at se på andres manglende evne til at holde rede på ting og sager. De er den type mennesker, som man finder i fuld gang med at rydde op efter en fest, inden festen er begyndt. Jomfrukvinder har til tider en beundringsværdig og til tider irriterende hang til at betvivle dit ord og også din viden. Hvis du fortæller hende noget, vil hun spørge om din kilde, komplet med fodnoter. Hun er tilbøjelig til ikke at stole på nogen, før det fuldt udviklede referencemateriale foreligger. Det er svært at være mere vidende end en jomfru, da hun ikke vil tillade det. De er stolte over deres arbejde, dygtighed, effektivitet og metodiske indstilling. I værste fald er de pedanter. Men de er frem for alt gode kritikere og udmærkede studenter. De forveksler dog let evnen til at kritisere med intelligens. Når det gælder om at skelne det væsentlige fra det uvæsentlige, har Jomfruen ikke sin lige blandt de andre tegn. Det er derimod sværere for dem, at finde meningsfulde sammenhænge mellem de forskellige elementer, de har opdelt helheden i. Sammenfattet har tegnet en udmærket skelneevne, og har lettest ved at finde sin rette hylde i erhverv og beskæftigelser, hvor dets begavelse kan realiseres. Jomfruer kan udfylde funktioner som arkitekter, lærere, kritikere, handlende, teknikere og korrekturlæsere samt i forskellige virksomheder, hvor der kræves finmotoriske færdigheder såsom urmageri og kirogi. De søger perfektion i erhvervet. Personer født i Jomfruens tegn er dog ikke, jomfruer, når det gælder sex. Samme opmærksomhed, som de giver deres arbejde, giver de også deres elsker. Den lyse side: Forsigtighed er et andet af Jomfruens træk, som brugt rigtigt skænker dem under dette stjernetegn en fin fornemmelse for skelnen mellem det praktiske og det fantasifulde. Den dunkle side: Realist: Kærlighed: Selv om de længtes efter at kaste deres forsigtighed over bord, må de først overvinde deres følelsesmæssige hæmninger. Men med hjælp fra en kærlig, tålmodig og forstående partner vil deres kærlighed blomstre. Det vil være en evig kamp for Jomfruens partner at leve op til forventningerne, da de stiller store krav. Skænderier begynder, når de på denne utilsigtet måde kommer til at såre deres elskede dybt. Erotik: For mange Jomfruer er erotik mere en mental end en fysisk aktivitet. Er de først blevet vakte, kan de være utroligt sensuelle og milevidt fra deres ry som kølige elskere. Jomfruers behov for at være elsket og savnet kan føre dem ind i utallige seksuelle forhold. Jomfrutypen: Næsen kan være lang og lige eller blidt rundet og er sædvanligvis kødfuld. Munden kan være ret tynd. Spændte ansigtsmuskler og en vane med at bide tænderne sammen afslører deres tilbøjelighed til at holde deres bekymringer for sig selv. Ædelsten: Helbred: En lidenskab for detaljer har givet Jomfruen ry for at være hypokonder. Sind og krop er for dem én og samme ting. Jomfruer hersker over underlivsorganer og tarme. Enhver form for uventet stress og ængstelse har derfor tendens til at skabe nervøst fordøjelsesbesvær, halsbrand og mavebesvær. Efterhånden som et pres bygger sig op, kan de lide af søvnbesvær og manglende appetit og krybe sammen af nervøsitet. Alt stress i deres liv kan modvirkes med afslappende vaner som fx meditation eller dybe vejrtrækningsøvelser. Regelmæssige strækøvelser og massage letter spændingerne.
|
||||||||||||||||||||||||||||||
